Tag på familiesafari og få en oplevelse sammen, I aldrig glemmer

Tag på familiesafari og få en oplevelse sammen, I aldrig glemmer

Safari er en kæmpe oplevelse for alle, uanset om du er ung eller ældre. Med andre ord er safarirejser en eventyrlig oplevelse for hele familien, og hos Safari Eksperten har vi sammensat mange rejser til familier bestående af flere generationer. Ofte rejser forældre med deres børn, men det bliver også mere og mere populært at tage tre generationer afsted.

Flere vælger at fejre for eksempel en rund fødselsdag eller et guldbryllup med en safarirejse for både børnebørn, børn og bedsteforældre. Qua vores store erfaring ved vi, hvilke destinationer og rejsetyper der er mere familieegnede end andre, og vi skræddersyr med stor glæde sådanne rejser, således at hele familien får en helt uforglemmelig rejse. I dette indlæg giver vi et kort overblik over vores bedste forslag.

Safari for hele familien

Selvom løver, leoparder og hyæner umiddelbart ikke lyder som en børnevenlig cocktail, kan man sagtens tage på en børnevenlig safari. Så længe børnene er i stand til at sidde forholdsvis stille i de to-tre timer som en safarikørsel (et såkaldt game drive) tager, er der ingen begrænsninger. Derimod er det en helt fantastisk og meget lærerig oplevelse for børn at se dyrene, man normalt kun ser i en Zoologisk Have, i deres naturlige habitat.

 

Det er klart, at langt de fleste af vores guider og rangers taler engelsk. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle ikke kan være med. Guiderne er meget dygtige og vidende og engagerer sig altid i de gæster, de modtager. Derfor er de også i stand til at formidle safarioplevelsen i et format, som alle kan være med på – også dem i børnehøjde.

Er engelsktalende rejseledere ikke en mulighed, tilbyder vi også en fremragende safari i Kenya med dansktalende Geoffrey Sendeu som guide. På denne tur kan I opleve det enestående Samburu og Buffalo Springs, besøge Karen Blixen-museet i Nairobi, tage på sejltur på Naivasha-søen, hvor I kan møde flodheste, tage på safari i Masai Mara og få gode muligheder for at opleve The Big Five.

Et hav af familievenlige oplevelser

Rejser til Afrika er meget mere end safari. Selvfølgelig er de vilde dyr omdrejningspunktet for mange aktiviteter, men I har også mange andre oplevelser og aktiviteter i vente.

Afhængig af hvor mange I rejser, er det muligt at leje en hel lodge, som I kan have for jer selv. F.eks. El Karama Lodge i Kenya eller Balule River Lodge i Sydafrika. På begge lodges er der pool, som I kan slappe af ved, når I ikke er på farten og udforsker vildtlivet. De familievenlige lodges er desuden bestyret af et meget serviceminded personale, der kan lide at finde på sjove aktiviteter for børn og voksne i alle aldre.

En anden populær familiedestination er også Welgevonden i Sydafrika, som ligger i et malariafrit område, hvilket gør det særligt velegnet til børn og gravide. Det ligger i Waterberg-distriktet og dækker over 37.000 hektar med et alsidigt landskab, hvor man kan se lidt af det hele. Udover The Big Five kan man bl.a. møde kudu, giraf, zebra, vortesvin, gepard og forskellige antilopearter. Der er en begrænsning på det antal biler, som må køre ind i reservatet, og derfor får man en helt unik oplevelse, hvor man kan komme helt tæt på dyrene.

I området ligger bl.a. Matingwe Lodge, som er et vidunderligt sted med plads til hele familien. Den charmerende lodge ligger midt i bushen mellem bjergkløfter og vandløb og er derfor et perfekt udgangspunkt for games drives. Her er også mulighed for vandreture, cykelture, fiskeri, fugleobservation, rideture og besøge historiske hulemalerier.  

Se alle vores sammensatte familievenlige rejser. Husk at vi også kan skræddersy en rejse, der passer dig og din families behov.

Afslut ferien ved Det Indiske Ocean

Efter en oplevelsesrig safari vælger mange at sætte prikken over i’et på rejsen ved at afslutte opholdet på en badedestination, hvor det er muligt for hele familien at fordøje de mange indtryk og komme helt ned i gear sammen. Her kan I slappe af på de hvide sandstrande, mens børnene leger i vandkanten. I kan også prøve kræfter af med snorkling og dykning, og hvad enten I er nybegyndere eller garvede, er der gode muligheder for spændende oplevelser under vandet.

Flere af badedestinationerne findes på den afrikanske kyst med direkte adgang til Det Indiske Ocean, men I kan også vælge en ø som Zanzibar, Madagascar eller Mauritius, som begge er populære badeferiedestinationer.

Vil I høre mere om mulighederne for en familiesafarirejse, kan I altid kontakte os for en dialog om jeres ønsker og behov, så hele familien kan få en helt uforglemmelig oplevelse. 

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m